Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Mordet i skoven : krimi


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Bodil Pedersen

2008

Den spændende handling vil kunne motivere læsesvage unge til at læse.

En enkel historie om en ung fyr, Mikkel, der efter en fest skyder genvej gennem en mørk skov. Han er en dreng uden den store status og vil vise, at han tør noget. Her bliver han vidne til et mord. Han forsøger at slippe bort fra de rå gerningsmænd og prøver at opklare forbrydelsen. Selv om historien har en vis forudsigelighed og er fyldt med trivielementer, er beskrivelsen af drengens angst og panik meget levende. Handlingen er tilsat et stænk romantik og er let at læse. God, stor typografi. Helsides sort-hvide illustrationer visualiserer teksten og understreger det uhyggelige.

Der findes mange letlæste krimier. Denne adskiller sig ikke væsentligt. Den henvender sig især til mellemtrinet, og dem der lige er begyndt at feste lidt og opdage det modsatte køn.

Bogen kan anvendes til læsetræning/selvlæsning fra 10-13 år. Forsiden fanger, ligesom bagsideteksten virker motiverende på målgruppen. Signalerer uhygge og gys. Til dem der har vanskeligt ved at overkomme en hel roman.