"At lægge ører til de amerikansk/australske skrammelrockere Oughts debut er en sand fryd, og symptomatisk for, at kvartetten fandt sammen på et canadisk universitet i en periode med højlydte protester mod nedskæringer i uddannelsessektoren, er albummet lyden af en musikalsk revolte. ... "Pleasant Heart" er skramlet i lyd og jammet i fremførsel. Forsanger Tim Beeler snøvler, skriger og vrænger på bedste slacker-vis, og hans vokal kalder både tidlig David Byrne og ditto Black Francis frem på nethinden ... Et stærkt es hos bandet er klart de lange free-form jams på numre, som typisk varer fem-syv minutter ... Med deres debut har Ought lagt fra land på overbevisende manér med en legesyg og medrivende tilgang til at udtrykke sig indenfor den alternative ende af rockbarometeret".