Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Morfar på banen


Beskrivelse


Molly går til fodbold og vil gerne træne med morfar. Men morfar har aldrig interesseret sig for fodbold og er heller ikke særlig god til det. Molly beslutter sig derfor for at melde morfar ind i en fodboldklub, så han kan få det lært. Letlæsning fra 8 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. sep. 2022

af

af

Janne Møller Nielsen

d. 16. sep. 2022

Molly går til fodbold og vil gerne træne med morfar. Men morfar har aldrig interesseret sig for fodbold og er heller ikke særlig god til det. Molly beslutter sig derfor for at melde morfar ind i en fodboldklub, så han kan få det lært. Letlæsning fra 8 år.

To bind i ny serie om Molly og hendes farverige morfar. Molly er donorbarn og bor alene med sin mor. Mormor og morfar bor lige i nærheden, og Molly besøger dem tit. I 1. bind afslører Molly en hemmelighed om morfar. Morfar har hele livet haft lyst til at gå i kjoler, men det er først for nylig, at han har fået mod til at gøre det - i al hemmelighed vel at mærke. I 2. bind drømmer Molly om at træne fodbold med morfar. Men morfar er ikke særlig god til det, så hvis den plan skal blive til noget, må han først lære at spille fodbold. Molly sørger for, at han kan begynde på et oldboyshold, og så er han selvfølgelig nødt til at have noget fodboldtøj. Bøgerne har lix 14 og illustrationer på alle opslag.

Berigende og befriende, at efterhånden alle emner kan tages op i letlæsningsformatet. I denne serie er det således Molly, der er barn af en solomor, og hendes morfars interesse for kvindetøj, som er omdrejningspunktet. Historierne fremstår som sjove feel good-fortællinger med barnet som den, der på vegne af de voksne handler og træder i karakter. Bøgerne kan læses uafhængigt.

Læs også om anderledes familieformer i Familien Skov.