Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Morfars Maria


Beskrivelse


Den 6-7-årige Marias tilværelse hos sin mor og morfar, hendes tanker om alt hvad hun oplever, og hendes møde med sin rigtige far.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Margot Andersen

d. 18. dec. 2018

Genudgivelse af første bind i Hellbergs Maria-serie. Bogen skildrer med stor indlevelse og ægthed Marias hverdag med sin enlige mor og livsduelige morfar, med vægt på hverdagsepisoder, derbliver væsentlige i kraft af den originalitet og varme, som stråler ud af dem. - Bogen er skrevet i 1969 og første gang udgivet herhjemme i 1974. Den er blevet forsynet med en ny charmerendeforside af Kirsten Raagaard, der dog især understreger det søde ved historien. Omslaget er den eneste ændring i forhold til tidligere oplag. Selv om bogen snart er 20 år virker den stadigvedkommende og aktuel i sin følelsesmæssige fortolkning af et barns hverdag, og så er den utroligt velskreven og vedkommende. - En serie som stadig har noget at sige børn og voksne, og somfortjener at blive præsenteret ved hjælp af en tidssvarende forside. I forbindelse med genudgivelsen kommer seriens 5. bind: Maria - forelsket for første gang på dansk. - Oplæsning fra 7 år,selvlæsning fra 10 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Hanne Christensen (skole)

d. 18. dec. 2018

I et hus i udkanten af en lille svensk by bor Maria med sin mor, morfar og morbror. Bogen fortæller i korte afsnit episoder fra Marias liv og hverdag den sommer, hvor hun er seks, og bor alenemed morfaren, fordi hendes mor er på hvilehjem med dårlige nerver. Forholdet til morfaren er tæt og varmt, med ham taler hun om alt. Maria lærer sig selv at cykle, får nye venner, møder for førstegang sin far, og lærer sin halvbror at kende. Hovedvægten i bogen ligger ikke på den ydre handling, men på beskrivelsen af Marias verden set fra hendes egen synsvinkel. Vi hører om hendesinteresser, håb og ønsker, hendes glæder, sorger og besværligheder, hendes forhold til dyr og menneskene omkring hende, alt fortalt i en varm og udramatisk stil. At bogen udkom første gang i 1969mærkes næsten ikke. Dette psykologisk meget fine portræt skrevet i et godt sprog giver stadig fine muligheder for identifikatin for de 6-8-årige. Bogen vil være særdeles velegnet til højtlæsning i1.-2. klasse, hvor den vilvære et godt udgangspunkt for samtale. Den eneste ændring, der er sket i forhold til første oplag er en ny forsidetegning af Kirsten Raagaard, der rammer bogens tonegodt. I forbindelse med genudgivelsen kommer seriens 5. bind: Maria - forelsket for første gang på dansk.