I en nær sagt vanlig nydelig udgivelse fra Poul Kristensens forlag i Herning præsenteres en af perlerne fra den danske guldalderdigtning, Ingemanns "Morgen- & Aftensange". Af forf. ikke nær såhøjt værdsat som af eftertiden, der i digtene fandt udtrykt, hvad komponisten C.F. Wey se, der satte sangene i musik, har karakteriseret som »den Barnet særegne inderlighed og ukunstledeHjertelighed«. Ingemanns naturlyrik er da også sjældent harmonisk og udglattende, fryd og glæde går hånd i hånd mod det fjerne guddommelige lys, der venter alle os naturens skabninger. En på engang fuldttonende og stilfærdig fromhed og inderlighed, der i en litterær sammenhæng passer godt ind i datidens biedermeier-stil, der har idyllen og glæden over at se det store i det små somfremherskende karakteristika. Ledsaget af Sonia Brandes' fine a-perspektiviske papirklip holdt i skiftende farvetoner og med Knud Bjarne Gjesings grundige og indsigtsfulde efterskrift, en både smukog helstøbt bog, der ikke kan undgåat profilere sig. Erfaringer med Ingemann: Digte (Lyrikbiblioteket, 1987), der også indeholder "Morgen- & Aftensange", samt Lysets engle. Udvalgte digte ved DanTureil (1989), må kunne give et fingerpeg, når anskaffelse/anvendelse iøvrigt skal vuderes.