Morgenstjernen

Stort anlagt kollektivroman, hvor den pludseligt opståede morgenstjerne står som den samlende figur på himlen over Bergen og bogens personer. Knausgårds fans og læsere af velskrevne fortællinger med mange lag vil ikke blive skuffede.

Arnes kone er ved at udvikle en psykose, journalisten Jostein drikker sig gennem natten og hans kone Turid oplever mystiske ting på sin nattevagt. Det er blot tre af flere historier, som foldes ud gennem to varme sommerdøgn. Umiddelbart er der kun perifere sammenhænge mellem personerne. Men flere af dem oplever sprækker i deres opfattelser af tilværelsen, og alle har de eksistentielle menneskelige temaer som ensomhed, identitet, liv og død til fælles. Sideløbende trænger naturen sig på med bl.a. krabber og rotter. Og måske der er mere i livet, end menneskene umiddelbart kan se. Det er Knausgårds første store roman siden "Min kamp".

Knausgård får dagligdagsting til at have betydninger ud over deres umiddelbare udtryk og formår dermed at skabe rum for nye antagelser af, hvad det menneskelige liv er for en skrøbelig størrelse. Han forsøger at finde ord for det, som der ikke altid er ord for. Det sker gennem en stor fortælleglæde og et sikkert sprog, som tager læseren ved hånden ind i et realistisk univers tilsat visse magiske elementer.

Knausgård ligner Knausgård. Derudover er der ligheder med Orkansæsonen og stilheden af Anne-Cathrine Riebnitzsky, som også behandler eksistentielle emner gennem et stort persongalleri.

Læs hele vurderingen

Morgenstjernen kaster nyt lys over Knausgårds særegne stjernevrimmel af store værker. Det er en fredag i slutningen af august, og alle mennesker i Norge kigger mod himlen. Et nyt lys er brudt frem. Ma...

Læs anmeldelse