Da klassen mødes efter jul, fortæller de hinanden, hvad de har fået i julegave. Den ene dyre gave overgår den anden. Men alle er enige om, at Mortens er den bedste. Han har fået en hamster,som han ovenikøbet har medbragt i et bur. Den hygger børnene sig med i klassen. Det giver dem lyst til at ønske sig dyr i julegave året efter. En kamel til at ride i skole på, en gris til at ædeskolemaden eller nogle lam, pigen kan tælle, når hun ikke kan falde i søvn om aftenen. Alle er spændte på at høre, hvad Morten ønsker sig til næste år. Det viser sig at være det samme, som hanønskede sig i år, nemlig en speedbåd. Illustrationerne er de sædvanlige morsomme fra Dupasquier. Men indholdet er tyndt og kedeligt. I form af en kort tekst, får man på hvert opslag at vide, hvaddet enkelte barn har fået i julegave, eller hvad det ønsker sig til næste år. At Morten er lige så optaget af materielle goder, som resten af klassen er nærmest en deprimerende pointe. Læsere på3-5 år vil, som de bevidsteforbrugere mange af dem er, sikkert more sig over bogen. Men jeg synes, det er vanskeligt at få øje på nogen meningsfuld underholdning. På omslaget ses Morten omgivet afalle de ting, små børn ønsker sig.