Bøger / faglitteratur til børn

Motocross - en hård motorsport


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Lars Larsen

2008

En bog om motocross til børn fra 9 år. Ikke til udøvere af sporten, men til dem, der synes det kunne være spændende at vide lidt mere. Også god til opgaver. Ifølge kolofonen er der opgaver til den på forlagets hjemmeside.

En levende og engageret introduktion til motocross. En familiesport, der dyrkes af børn fra 3 år til voksne "old boys". Bogen kan ikke bruges som manual, men den giver et indtryk af en hård motorsport, der ikke er helt ufarlig, og som kræver træning og god fysik. I fire afsnit fortæller den om det nødvendige udstyr, og om træning i at hoppe med crossmaskinen og i faldteknik. Vi er med til løb fra de nervepirrende sekunder før start til alle er nået i mål og 3 af dem står på sejrsskamlen. Til slut er der en side om klubber, og bogen slutter med litteraturhenvisninger og webadresser. Bogen rummer 4 korte interviews med udøvere af sporten, 2 drenge på 13 og 18 år og 2 piger på 16 og 14 år. Drengene har kørt siden de var 5 og 7, og pigerne siden de var 13 og 11 år. Det, der er fælles for dem alle, er viljen til sejr og glæden over godt kammeratskab på banen. Bogen er let at læse og sproget levende. Skarpe farvefotos med informative billedtekster supplerer teksten og tilfører nye oplysninger. Godt omslag og appellerende bagsidestekst.

Det er den første bog om emnet siden Dieter Betz og Gary Freemans bøger med samme titel i 2001.

En god og engegeret bog om motocross, som uden at være en manual, giver en god introduktion til livet på crossbanen.


Børn & bøger

Årg. 61, nr. 4 (2008)

af

af

Knud Loft Rasmussen

Årg. 61, nr. 4 (2008)