Spil / computerspil

Motor storm - apocalypse


Beskrivelse


Racerspil. Racerløb med alle tænkelige typer af to- og firehjulede køretøjer igennem ild, vand og beton i apokalyptiske urbane baner. Det handler ikke kun om at komme først - det handler om at overleve, og vil du det, må du trykke speederen i bund. Med animationer og videoklip.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. mar. 2011

af

af

Søren Skøtt

d. 30. mar. 2011

Playstation 3. Motor storm - apocalypse er et racerspil i serien "Motor storm", som tidligere har hittet på Playstation. Denne udgave har fået en PEGI på 16 og ikon for vold, spillet kan dog fint spilles fra 12 år. Der er dansk tekst og engelsk tale, hvilket passer fint til målgruppen.

I spillet skal man køre racerløb i en storby, hvor husene falder ned om ørerne på en. Hvert løb åbner for nye baner og biler, hvilket dog kræver, at man opnår en vis placering i løbet. Hvis man kommer på førstepladsen, åbnes desuden en særlig hardcore udgave af banen. Alle køretøjer har en boost funktion, så de kan køre hurtigere, hvilket dog skal anvendes med forsigtighed, da man ellers risikerer, at ens køretøj eksploderer. Det hele er utrolig urealistisk og medrivende. Grafik og lyd passer fint til, hvad vi kender fra genren. Spillet har en omfattende multiplayer og online del, hvor man foruden at køre mod andre spillere kan gamble med spillets virtuelle valuta "chips", og sætte væddemål på vinder og tabere i forskellige løb. Styringen fungerer glimrende, og man kan lave personlige indstillinger på controlleren, så den passer til ens behov. Det er desuden muligt at spille i 3D hvis man har udstyret til det.

Spillet er bedst sammenligneligt med de seneste spil i serien Motor storm - Pacific rift og Motor storm - arctic edge, og lever klart op til forgængerne. Af andre spil kan nævnes "Need for speed" serien.

Spillet er endnu en videreudvikling af en fremragende racing-klassiker, og det vil tiltale alle med benzin i blodet.


Berlingske tidende

d. 8. apr. 2011

af

af

Jacob Riis

d. 8. apr. 2011