Bøger / faglitteratur til børn

Motorcykler


Beskrivelse


Om forskellige slags motorcykler, lige fra de superhurtige racer-motorcykler og motorcykler med sidevogn til motocrosscykler og mere behagelige turcykler.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Lars Larsen

2007

Endnu en bog om motorcykler, og en ny serie, Avanceret teknik. På 10 opslag beskriver den en række stærke motorcykler. Der er hurtige turcykler, racercykler med eller uden sidevogn, motocrosscykler og motorcykler til at slå rekorder med. I sædvanlig opbygning med en dobbeltside, der præsenterer en eller to motorcykler i skarpe billeder og en minimalistisk tekst, der beskriver særlige finesser eller tekniske detaljer. Faktabokse giver oplysninger om motorstørrelser, -kraft og topfart, og indrammede billedtekster giver flere detaljer. Fakta og tal, en grundig ordliste, litteratur- og annoteret webliste samt et stikordsregister afslutter bogen. Den korte tekst indeholder en del tekniske udtryk, men med lidt hjælp fra ordlisten er teksten nem at læse for den interesserede læser. Målgruppe er de 11-12-årige, og bogen kan bruges som supplement til samme forfatters Superbikes (2003/37).


Bibliotekernes vurdering

d. 19. mar. 1998

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 19. mar. 1998

Fuld fart præger billederne i denne bog om de elementer der giver motorcykler gode køreegenskaber og især høj fart. De tekniske elementer i konstruktionen gennemgås i 13 dobbeltopslag, hvor mange nyere modeller er gengivet i fuld fart, f.eks. Suzuki, Honda og BMW på flotte airbrushbilleder. Der bruges også farvefotografier og farvetegninger. Teksten er kort og præcis og optræder altid i tilknytning til billeder. Bogen vil blive brugt og nydt af drenge fra 10 år. Bagest god ordliste og ganske udbygget register. Vi har flere bøger om motorcykler i børnebiblioteket, men denne ligner især: Robin Kerrod Sådan virker motorcyklen (1993), der dog mere minutiøst gennemgår de tekniske hovedbestanddele, og ikke specielt de der har med høj hastighed at gøre. Nærværende bog er dog flottere, men har mindre grundlæggende stof med, den holder sig helt til seriens titel: Bygget til fart.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. mar. 1998

af

af

Hans Radsted (skole)

d. 19. mar. 1998

Den menneskelige stræben efter at få størst mulig ydeevne ud af vore maskiner er det underliggende tema i denne serie, som er oversat fra engelsk. Ydeevnen er i dette tilfælde fart, og maskinerne er indtil nu både, fly, biler og motorcykler. Bogen om motorcykler kan læses fra ca. 11 år, men billedsiden vil tiltrække interesserede - nok mest drenge - længe før, og læseren vil få et noget ufuldstændigt overblik over nogle af de nyeste og hurtigste motorcykler. Bogen har ingen speciel undervisningsmæssig relevans, men målgruppen skal nok få nogle timer til at gå i selskab med de afbillede fartvidunderne. Bogen er opbygget af en række dobbeltopslag som gennemgår nogle grundlæggende elementer som design, afprøvning, motorer affjedring og dæk. Dernæst omtales supercykler (dyre og hurtige), stjernecykler (racercykler), offroadere, dragracing, rekordmaskiner, de næste cykler og så er der en god ordliste og et stikordsregister. Hvert opslag er opbygget med et kort hovedafsnit sat med store typer samt en række yderligere oplysninger givet som et billede med en kortfattet tekst. Opslagene virker levende og overskuelige på trods af den kalejdoskopiske opbygning, men der er ikke så meget konkret viden.