Film / fiktion / drama

Mr. Morgan's last love


Beskrivelse


Den pensionerede filosofiprofessor Matthew Morgan mister lysten til livet efter sin kones død. Da ham møder den unge danseinstruktør Pauline giver deres venskab ham for en stund livsglæden tilbage.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. mar. 2014

af

af

Frans Rasmussen

d. 27. mar. 2014

Stilfærdig og tankevækkende drama om at komme videre i livet efter et voldsomt tab. Fra 15 år.

Den pensionerede filosofiprofessor fra Princeton er flyttet med konen til Paris for her at nyde hinanden og livets efterår. Da hun pludselig dør kan han ikke komme sig over tabet. Han er alene i et fremmed land og har kun ringe kontakt med sine voksne børn Karen og Miles, der bor i USA. Han får livsglæden tilbage, da han får et venskab med den unge danserinde Pauline, der også er alene i verden. Hun savner en faderfigur og han sine børn. Trods lyspunktet forsøger han selvmord, og de to børn kommer til Paris. Mødet mellem far og børn bliver et opgør med fortiden, og samtidig stiller Miles og Karen spørgsmålstegn ved Paulines motiver til venskabet med faderen.

Med sit tema om en ældre mands tab af ægtefælle lægger filmen sig tæt op ad Michael Hanekes Amour, der dog har langt mere dybde og realisme. Filmens tyske instruktør Sandra Nittelbeck har tidligere lavet det fine komediedrama Bella Martha, 2001, der med sin historie om en kvindelig ambitiøs kok, der har problemer med sit eget liv, ligesom den nye film handler om at lære at fokusere på de nære relationer i livet.

Veteranen Michael Caine er bevægende som Morgan, og der er rørende scener med filosofiske samtaler til eftertanke mellem ham og Pauline. Deres forhold udleves dog ikke rigtigt, og fokus skifter til Morgans konflikt med børnene. Ind imellem er filmen banal og usandsynlig, men den er alligevel rørende og seværdig.