Gamow, atomfysiker 1904-68, opholdt sig på Niels Bohr Instituttet 1928-29.1 1939 skrev han Mr. Tompkins i drømmeland, der i 1942 udkom på dansk med forord af Niels Bohr. Sidste danske udgaveer fra 1965. Mr. Tompkins keder sig i banken, og går til nogle åbne forelæsninger i fysik. - I seks drømme oplever han, kommenteret af professoren, hvordan forskellige 'verdener' ville se ud, hvisde fysiske konstanter var anderledes: 1) lyshastigheden 100 mill. gange mindre, og tyngdekonstanten en mill. mill. gange større; 2) kvantekonstanten var anderledes; 3) lysets hastighed 15 km itimen; 4) alle konstanterne var 'avet om'. - Tilstandene forklares og de besynderlige følger uddybes af professoren. Til sidst de tre forelæsninger der inspirerede mr. Tompkins til hans drømmeri.Bogen er en klassiker, meget engelsk og meget munter. Glimrende til at rokke ved den traditionelle verdensopfattelse og til at popularisere kvantemekanikken og den teoretiske fysik. Nyt forord afTor Nørretranders sætterbogen og forfatteren ind i en historisk og fysisk tradition.