Untitled unmastered
Kendrick Lamar
Emneord
Anmeldelser (4)
Bibliotekernes vurdering
d. 17. apr. 2015
af
af
Thomas Tiedje
d. 17. apr. 2015
Den 31-årige Arian Aslani er på alles læber i hip hop-land lige nu. Han er stor, han er hvid, han er amerikansk-albaner, og så rapper han skødesløst om, at han bare er den bedste med et stream of consciousness-agtigt flow, gødet med mandschauvinisme, firser-referencer og tekster som: <i>"Tell the pilot land the plane/on Roosevelt and Main/Put a jacuzzi on the 7 train and lay"</i> ("Easy rider"). Den selvbestaltede "hunk of beef" har ikke opfundet den dybe tallerken, men underholdningsværdien er i top, ikke mindst når Action Bronson gør grin med andre rappere eller prøver kræfter udi røvballe-blues. The Alchemist har produceret et par af numrene her, og Chance the Rapper er med på "Baby blue", men det her er helt og holdent Action Bronsons show.
Soundvenue
d. 27. mar. 2015
af
af
Emil Hobel
d. 27. mar. 2015
"Action Bronsons major label-debut forsætter festen fra hans herlige serie af mixtapes. Et absurd sammensurium af sex, vold, obskure gourmetretter og rejser til jordens fjerneste afkroge flyver om ørerne på lytteren i halvtreds hæsblæsende minutter. Der mangler både rød tråd og kvalitetskontrol, men underholdningsværdien er uovertruffen".
Gaffa [online]
d. 21. mar. 2015
af
af
Peter T. Aagaard
d. 21. mar. 2015
"Mr Wonderful er Bronsons første album på et stort selskab, og det er i sandhed storladent. Væk er laget af påtaget overskud fra de tidlige år. I stedet er det erstattet af en reel følelse af, Action Bronson sidder sikkert i førersædet allerede fra pladens åbning, den rockede, klaverboksede Brand New Car ... Det er lækkert at lytte til, og det er sjovt at dykke ned i for en stund. Tilbage sidder følelsen af, at køkkenchefen har tilberedt et vidunderligt, men let fordøjeligt måltid. Så må eftertiden vise, om det er langtidsholdbart".
Politiken
d. 6. apr. 2015
af
af
Joakim Grundahl
d. 6. apr. 2015
"Som altid pendler poesien mellem pot og junkfood, og i længden savner man proteiner blandt de verbale kulhydrater om bøf, fisse og hornet i bund. Men Bronson redder sig over målstregen med en simpel pen og et hæst forpustet flow, og han smitter mig med sin joviale tilgang til tilværelsen. Midtvejs skifter produktionen retning mod løsere jazzede, psykedeliske eksperimenter. Og det er for stor en mundfuld for bulderbassen".