Bøger / faglitteratur / opskrifter

Muffediser & pulsvarmere


Beskrivelse


13 opskrifter på strikkede eller hæklede håndledsvarmere.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. feb. 2013

af

af

Rikke Bruun

d. 14. feb. 2013

Sys Fredens' små strikkebøger er efterhånden godt kendt blandt de strikkende lånere, og de vil ikke blive skuffede over denne.

Muffediser og pulsvarmere er begge ord, der bruges om det samme stykke beklædning. Disse små stykker strik bruges omkring håndleddet for at holde på varmen eller som dekorativt tilbehør. Når det kommer til designet, er det kun fantasien, der sætter grænserne; korte, lange, farverige, mønstrede, strikkede, hæklede, enkle og med eller uden hul til tommeltotten. I denne bog giver Sys Fredens 13 bud på, hvordan de kan strikkes eller hækles. Opskrifterne varierer i sværhedsgrad, men da strikketøjets størrelse er begrænset vil det være overskueligt for letøvede at tilegne sig teknikkerne. Bagerst i bogen gives forklaringer på teknikker og forkortelser.

I Grønland er muffediser en del af den kvindelige grønlandske nationaldragt, og hvis man gerne vil udfordres lidt mere, har Lis Stender udgivet Strik tajarutit - muffediser, 2007 og Aviaaja Kleist Burkal Paffequtit, 2008, som indeholder en række strikkeopskrifter på muffediser med perler.

En dejlig samling strikkeopskrifter på et meget specifikt men aktuelt emne. Bogens lille kvadratiske format med forholdsvis få sider, kan være en udfordring på bibliotekets hylder.