Bøger / skønlitteratur til børn

Muffin leder efter Kanin


Beskrivelse


Billedbog. Katten Muffin vil gerne lege med Kanin. Men Muffin kan ikke finde Kanin nogen steder i huset. Kan du?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. sep. 2019

af

af

Marianne Agger

d. 11. sep. 2019

Katten Muffin vil gerne lege med Kanin, men hvor er han? Sjov gemmelegs-billedbog, hvor man kan træne sin iagttagelsesevne. Til børn fra 3-5 år.

På titelbladet ses den stribede kat, Muffin, der kigger efter Kanin, som er afbildet på den modsatte side. Så ved man hvordan den kanin, man skal lede efter, ser ud. For Muffin vil gerne lege med Kanin, men han kan ikke finde ham. Muffin kigger efter Kanin i stuen under sofaen, bag skabet og under stolen. Han kigger også på sit værelse, i bryggerset, i gangen, i køkkenet, i haven, oppe på loftet og på badeværelset. Til sidst dukker Kanin op, og Muffin giver ham et knus. Den opmærksomme læser vil kunne se Kanin alle de steder, Muffin har ledt. Han har bare gemt sig bag forskellige ting. Sam Loman har nu udgivet fire billedbøger på dansk.

Gemmeleg på den ene eller anden måde er altid sjovt. Her kan man gå på billedjagt efter Kanin sammen med Muffin og samtidig øve forholdsord og betegnelserne på de forskellige steder i huset, som er markeret med fed skrift i teksten. Tegningerne er virkelig fine med mange sjove detaljer. Kattetemaet er dominerende, og man kan finde kattehoveder i fx blomster, kopper, skabsgreb, lampeskærm, legetøj og en køkkenvægt. Der er i det hele taget et rigt dyreliv i illustrationerne.

Denne bog skiller sig lidt ud fra andre billedbøger om gemmeleg, som fx Lille Krokodille gemmer sig, da Muffin ikke er klar over, at de leger gemmeleg.



Informationer og udgaver