Bøger / faglitteratur til børn / undervisningsmaterialer

Mug og magi


Beskrivelse


Hvorfor må man ikke tale om en dværgs skæg? Hvordan undslipper man en ork? Hvad sker der, hvis elvere og feer ser jern, og hvorfor må man ikke ride på en kelpie? Svarene findes i denne fagbog samt beskrivelser af andre fantasyvæsener.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. juli 2008

af

af

Jesper Holtoug

d. 16. juli 2008

En mini-fagbog om nogle af fantasy-verdenens gode og onde skabninger - 4 af hver slags. Bogen foregiver en slags "fagbogs-autoritet" idet både opsætning, sprog og alvor konsekvent holdes bogen igennem. Dette fungerer fint, selvom nogen måske vil finde denne form mindre lødig. Det er jo sådan set ikke virkelighed, der her formidles. Men mon ikke de fleste 7-10-årige gennemskuer, at det sker med et glimt i øjet. Bogen kræver ingen formidling, emne og illustrationer klarer dette helt selv.

Bogen er helt enkelt opdelt i ét afsnit med gode væsner og ét med onde. Let og enkelt at overskue og sammen med det den meget korte og enkle sproglige fremstilling og de forklarende billeder er bogen ganske let at kapere. De enkelte afsnit er gode, tydelige og ganske informative. De meget summariske registre sidst i bogen tjener vist især det formål, at bogen så kan anvendes som "rigtig fagbog" til læsekurser. Det kan bogen såmænd også udmærket bruges til, men dens styrke er indenfor lystlæsningen.

Der findes efterhånden en hel del letlæsningsbøger indenfor fantasy-genren, men det er stort set udelukkende skønlitteratur. Herligt, at der nu også dukker fagbøger om fantasy-verdenen op. Og hvem her til lands er vel mere selvskreven til at indvie småfolket i fantasy-verdenen end netop Jesper Ejsing?.

Fin og overskuelig lille fagbog om gode og onde fantasy-væsner. Godt nok kun en lille del af dette univers, men vi taler altså også om en lix 17 letlæsnings-introduktion til emnet. Og så er der flere på bøger vej i den nye serie.