Playstation 3. Japansk rollespil i en åben verden med tur-baserede kampe. JRPG er en undergenre af rollespil, der formår at være markant anderledes end andre på markedet. De kan ofte misforstås som værende barnlige, da spillene typisk er henvendt til voksne spillere. Rollespil er generelt en meget populære genre for tiden på konsollerne. PEGI: 16 med ikon for sex og målgruppen er fra 15 år, da det til tider er ret forvirrende for nybegyndere og kræver en del engelske kundskaber. Engelsk tale og tekst med japansk sang.
I universet gemmer der sig en lille galakse og her finder du syv verdner med hver deres farve og egenskaber og det er dem den selvudnævnte gudinde Chou-Chou har bestemt sig for at regere over, men i starten af spillet har du kun hendes rumskib og to besætningsmedlemmer at råde over. Den visuelle stil er et farveorgie, typisk for JRPG og lydsiden er ikke for alle, men spillets store problem er den dårlige gennemgang af kampene. Genren er markant anderledes end de spil der typisk bliver udgivet i Vesten og det kræver en del tilvænning med de mange valgmuligheder, der gør kampsystemet forvirrende og komplekst. Historien tager udgangspunkt i figurerne og der er meget dialog i stilbilleder og mange tryk på tasterne for at komme videre.
"Final fantasy"-serien er en af de mest populære og mere tilgængelige rollespil fra Japan.
JRPG med den overgearet grafiske stil, sære figurer og specielle humor henvender sig til en lille målgruppe og spillet er mest for dedikerede fans af genren eller spillere med en interesse for de japanske RPG'ere, og villighed til at investere en masse tid i spillet.