Cassius Clay alias Muhammad Ali alias The Greatest er der lavet flere bøger og afsnit i bøger om på dansk, men formidlet til voksne. Her er historien for første gang fortalt for børn fra 10 år og opad samt for unge/yngre og andre, der gerne vil have et hurtigt overblik over stjernens liv og levned. Målgruppen er dog børn, der ikke kan have oplevet ham i den storhedstid, der bragte ham fra jævne kår over OL-guldmedalje til som den eneste af have vundet tre verdensmesterskaber for aktuelt at leve som kraftigt ramt af Parkinsons syge. I 15 omgange (kapitler) fra klokken ringer første gang, fortælles historien i form af succeser og nederlag. Det sker i kortfattet tekst, store farvebilleder og billedtekster i et nutidigt layout, der er set i mange af de andre internationale fagbøger der udgives for børn. Den kronologiske beskrivelse indeholder samtidig glimt af det omgivende samfunds historie. Karrieren er nu slut, men legenden lever videre, og her har de danske børn, der gerne vil vide, hvorfor han er den største, muligheden for at finde oplysninger om baggrunden. Glemte jeg at skrive, der er tale om verdens meste berømte bokser gennem tiderne? Det troede jeg ikke var nødvendigt, men nu ved I det.