Bøger / faglitteratur til børn

Muhammed og islam


Beskrivelse


Om Muhammeds liv, hvad han lærte sine tilhængere, hvordan koranen blev til, hvorfor muslimer tager på pilgrimsfærd til Mekka, hvad det vil sige at fejre ramadan samt om islam i verden i dag.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. aug. 2002

af

af

Thomas Sloth (skole)

d. 1. aug. 2002

I en verden med omkring 1,2 mia. muslimer er dette emne særdeles relevant - også i undervisningsøjemed. Man må sige at bogen lever op til serietitlen Store religiøse ledere, da Muhammed i den grad er omdrejningspunktet for Islam. Med ham som udgangspunkt fortælles der i 7 kapitler om Muhammed og Islam - dog uden at komme med noget nyt. Der fortælles om profetens liv, islams historie, Koranen, normer og traditioner. Teksten er skrevet i et let forståeligt sprog som modsvarer det lidt tunge indhold. Elever fra 6. klasse vil finde bogen anvendelig til fx opgaveskrivning og projektarbejde. Som i seriens andre udgivelser er der tale om et pænt layout med flotte farvefotos og vignetter. De bageste sider er reserveret til ordforklaring, adresser og relevante links, litteraturliste samt stikord. Vi har en hel del lignende bøger fx Islam (01) fra samme forlag eller J. M. Steffens mere detaljerede Islam : fra beduinkult til verdensreligion (01).


Bibliotekernes vurdering

d. 1. aug. 2002

af

af

Else Lerche

d. 1. aug. 2002

I forlagsserien er tidligere bl.a. udkommet Moses og jødedommen, 2002. Om religionen islam er der i de senere år udkommet flere bøger, fx i samme forlags udmærkede serie fra 2001-2002: Religion og kultur, og i den mere omfattende bog Islam fra 1996. Bedømte bog adskiller sig ikke i det væsentlige fra andre bøger for børn om islam. Oplysningerne om Muhammed svarer stort set også til det man finder i andre bøger, men bogen er lidt lettere og går mindre i dybden. Det gør den nogle steder noget summarisk, og der er fx ikke oplysninger om forskellige retninger indenfor islam. Bogen kan læses af børn fra 11 år. Layoutet er indbydende og overskueligt. Teksten er klart formuleret, sat i en stor åben sats. I faktablokke er trykt fx citater, skriftsteder og oplysninger om personer og steder. Farveillustrationer er velvalgte tegninger, kort og fotos. Der er ordforklaring, adresser, websteder og register. Udover afsnit om Muhammed fortæller bogen bl.a. om de hellige tekster, de hellige steder, hvad troen betyder for den enkeltes liv og om ritualer ved særlige begivenheder. Teksten er oplysende og ser ikke på religionen ud fra et bestemt synspunkt. Farveforsiden viser Kab́aen i Mekka, bagsideteksten oplyser om bogens indhold.


Efterskolen

Årg. 36, nr. 7 (2003)

af

af

Birgitte Refshauge Kjær

Årg. 36, nr. 7 (2003)