Muldvarpens solopgang

Billedbogen fortæller de 3-6-årige en smuk lille historie. Den er en fin indgang til at tale om, hvordan blinde kan opleve det, de seende kan se.

Forfatterens tidligere billedbøger har også sat fokus på et livsvilkår, fx adoption i Nanna Geds baby, 2010 og de har alle dyr som personer. Illustrator kendes fra Snebjørne, 2002. Studsmusen og muldvarpen følges til søen for at se solopgangen. Nænsomt leder studsmusen muldvarpen uden om forhindringer. Ved søen beskriver han og de andre dyr solopgangen med ord og begreber, som muldvarpen kender, mest noget med mad. Muldvarpen takker, fordi de har vist ham noget så smukt. Han har set det med sin sjæl. På sidste side fortælles, at han er blind. På illustrationerne vises, at han adskiller sig fra de andre. Han er den eneste, der har tøj på, en hvid vest. Historien er i både tekst og illustrationer smukt og enkelt fortalt, og den griber læseren. Illustrationerne udnytter bogens tværformat i de enkle, smukke nærbilleder af natur og dyr, tegnet i bløde, douce farver. Det gælder også forside. Bagsiden fortæller ikke at muldvarpen er blind.

Bogen er unik i sin måde at beskrive blindhed på. En mere konkret beskrivelse får man i Jeg ser med mine hænder, 2005.

Billedbogen anskueliggør blindhed på en stilfærdig og varm måde. Dyrenes omsorgsfulde måde at beskrive solopgangen med billeder fra muldvarpens hverdag på gør, at læseren lever sig ind i muldvarpens verden og forstår, hvordan man kan beskrive noget for en blind.

Læs hele vurderingen