Bøger / skønlitteratur til børn / eventyrlige fortællinger

Mumi's måneskinseventyr


Beskrivelse


Billedbog. Mumi og hans familie sejler til en øde ø for at finde en skat. Undervejs synes Snorkfrøkenen, at hun ser en skat i havet. Mumi dykker efter den, men hvorfor er han længe om at komme op?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. jan. 2011

af

af

Else Lerche

d. 21. jan. 2011

Billedbogen er til de 3-6-årige.

Forfatter og illustrator til billedbogen er ikke oplyst, men at den er inspireret af de klassiske historier om Mumitroldens univers, er tydelig. Mumi vil finde en skat, så han, Snorkfrøkenen, Mumimor, Mumifar og Lille My går i gang med grundige forberedelser, inden de tager ud på en sejltur til en øde ø. Snorkfrøkenen synes, hun ser en skat i vandet og Mumi dykker resolut efter den. Han er borte længe, de andre bliver bekymrede, men Mumi kommer op med skatten til Snorkfrøkenen, der synes, han er meget modig. Personernes karakteristika og universet genkendes fra de oprindelige Mumifortællinger, men at historien er ret kort og enkelt fortalte gør, at personer og univers ikke folder sig helt ud og ikke har samme udstråling som originalernes. Teksten, sat i en åben sats, er enkelt fortalt i et sprog med megen dialog. Illustrationerne fortæller historien, så den har atmosfære. Stilen har udspring i den, der kendes fra originalerne, men stregen er rundere, mere venlig og blid. Forsiden lover en spændende historie, som også bagsideteksten gør.

En anden billedbog om at sejle til en øde ø er Monster og Frø til søs, 1994. Mumitroldens gave, 2010 henvender sig til samme aldersgruppe, mens fx Mumis lille bog om tal, 2010 og Mumi's gemmeleg, 2010, der har flapper, er til lidt yngre børn.

Historien rummer både hygge og spænding, så man er godt underholdt, mens man læser, men den er fortalt på overfladen og mangler lidt atmosfære.



Informationer og udgaver