Tæppet er gået op for et nyt stykke af vor Mumiverden. Mumifars humør bevæger sig mod nulpunktet - havearbejdet er slut, familien har uden hans bistand slukket noget, der måske kunne være blevet en skovbrand og Mumimor tænder for første gang lampen om aftenen, hvilket betyder at sommeren er gået. Mumimor forstår derfor så udmærket, at der må ske noget andet, og under fars organisation pakker hun tålmodigt familiens nødvendigste ejendele i båden »Eventyret«, så de kan drage ud til Mumifars ø i den yderste horisont. Hun håber inderligt, at lille My ikke har ret i, at det blot er en fluelort på kortet, for efter sådan en afrejse kan man jo ikke blot vende om. Det er en ø, og hvad familien oplever her er så ægte mumisk, at det må fryde hver barnesjæl på jord. Anskaffelse som de tidligere Mumiromaner.