Bøger / skønlitteratur til børn / eventyrlige fortællinger

Mumitrolden farer vild


Beskrivelse


Billedbog med flapper. Mumitrolden skal på skovtur, og han møder sære dyr undervejs. Desværre farer han vild. Men det gør ikke så meget, når bare man farer vild sammen med andre!

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. nov. 2009

af

af

Ole Laursen

d. 12. nov. 2009

Gennem årene er Mumitroldene blevet præsenteret for yngre børn i forhold til Tove Janssons originale og klassiske udgivelser. Nu præsenteres en flap-bog med Mumitroldene, således at målgruppen vil være fra 2 år.

Anden flap-bog om Mumierne efter Mumitroldens fødselsdag (09/24). Bag flapperne gemmer sig Lille My og de dyr, Mumitrolden møder undervejs. Den enkle historie går ud på, at Mumitrolden tager på skovtur i Mumidalen. Lille My gemmer sig i madkurven. Vi følger Mumitrolden, som han krydser floden, klatrer i træer, plukker svampe osv. Til sidst farer han vild, men opdager, at Snorkfrøkenen også er faret vild. Sammen finder de hjem igen. Bogens helt store plus er de decideret smukke illustrationer med smukt afstemte farver. Farverne er primært holdt i grønt, lilla og orange, men også gul, violet, grå og sort. Enkelt, smukt og næsten marimekkosk! Fængende bagsidetekst, og forholdsvis slidstærke flapper samt coatede sider. Riina Kaarla har både illustreret og fortalt, og stod også bag Mumitroldens fødselsdag.

Der findes mange flap-bøger, men jeg synes Mumitrolden farer vild med sine smukke illustrationer befinder sig på et kunstnerisk højere niveau end de fleste andre udgivelser.

Enkel og smuk flap-bog, som vil fascinere de mindre børn og introducere dem til Mumi-universet.