Bøger / skønlitteratur til børn / eventyrlige fortællinger

Mumitrolden og kærligheden


Beskrivelse


Billedbog. Fjamredyret, der er lidt fjumret i det, er forelsket i Mymlen, men ved ikke hvordan han skal få det sagt. Det hjælper Mumitrolden ham med. Alligevel afviser Mymlen ham. Men så kommer Tutten.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Else Lerche

2007

Efter at have illustreret og skrevet adskillige billedbøger med Mumi-historier overlod Harald Sonesson teksten til Sara Lång i Mumitrolden i cirkus, 2005. Her er endnu en fin, lille historie med en ny forfatter, Martin Harris, der tidligere har genfortalt Askepot, og Hans og Grete begge fra 2003 og illustreret af Anna Friberger. Noget børn fra 4-7 år og deres oplæsere ikke vil tænke over, for udtrykket er som i de forrige. Temaet er den vanskelige kærlighed, fortalt med humor og en fin fornemmelse for kærlighedens besværlige veje. Det opleves i de enkle, levende tegnede illustrationer i den velkendte streg, malet i lyse akvareller og med sort kontur. Både naturen og personerne fremstår, som vi kender dem. Teksten er skrevet i et fortællende, dialogrigt sprog der sammen med illustrationerne giver historien liv og atmosfære. Mumitroldene og Mymlen optræder i de vanlige roller. Mumitrolden møder Fjamredyret, der er lidt fjumret i det og bor i en rodet kaffedåse. Fjamredyret er forelsket i Mymlen. Trods Mumitroldens hjælp og gode forslag til, hvordan Fjamredyret skal få det sagt, afviser Mymlen Fjamredyret. Fjamredyret vender verden ryggen, men så dukker Tutten op og sød musik opstår. Og Mymlen, ja hun får brev fra Sebastian, som hun er forelsket i. Omslaget i farver er i stil med de forrige bøgers, bagsideteksten antyder lidt af indholdet.



Informationer og udgaver