Film / fiktion til børn / børnefilm

Mumitroldene på sommerferie


Beskrivelse


Mumidalen er et dejligt sted at være, men alligevel drager Mumifar og -mor, Mumi og Snorkfrøkenen på sommerferie til den franske riviera. De kalder sig von Mumierne og lever i sus og dus. Men det søde liv passer ikke rigtigt Mumimor, og familien rejser hjem igen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. dec. 2015

af

af

Ulrich Breuning

d. 2. dec. 2015

Mumitroldene bor i den kongelige suite på et luksushotel. Snorkfrøkenen scorer kassen på et celebert casino. Hvad i Himlens navn laver de jordbundne mumitrolde på den franske riviera? For børn (fra cirka 5 år) og deres voksne.

I Mumidalen kan Mumifar leve i fred, dyrke kartofler og drømme. Mumidalen er et dejligt sted, men alligevel drager Mumifar og -mor, Mumi og Snorkfrøkenen på sommerferie til den franske riviera. De kalder sig von Mumierne og lever i sus og dus. Snorkfrøkenen køber luksustøj og gør Mumi noget så jaloux. Men det søde liv passer ikke rigtigt Mumimor, og familien rejser hjem igen. Til Mumidalen, hvor de hører til! Hvad eller hvem ligner de trinde mumitrolde? Filmen indeholder en herlig dialog, hvor Mumifar bedyrer, at det er bevist, at mumierne i hvert fald ikke stammer fra flodheste!.

"Mumitroldene på sommerferie", 2014, fortæller i et enkelt, smukt og forfinet funktionelt design sin hjem-ude-hjem-historie med brug af mange sideplots eller blot spøjse indslag med sære væsner, som fantasifuldt befolker filmen. Det er en nydelse at se på, mens handlingens modsætning mellem luksusliv og mumidyder ikke er ganske klar.

Tove Janssons originale univers har været filmatiseret talrige gange, fx Mumitroldene - farlig midsommer. "Mumitroldene på sommerferie" kan lede tankerne mod andre filmatiserede børnefortællinger: "Peddersen og Findus" og "Babar".