Bøger / faglitteratur / kogebøger

Mummum - hverdagsfavoritter


Beskrivelse


Lækre, lette og nemme hverdagsopskrifter fra madbloggen "Mummum". For alle madelskere!

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. mar. 2021

af

af

Anne Birgitte Langkilde Hundahl

d. 10. mar. 2021

Lækre, lette og nemme hverdagsopskrifter fra madbloggen "Mummum". For alle madelskere!.

Forfatterne Amanda Juul Jensen og Mathilde Munksø Bentsen står bag den kendte og populære madblog mummum.dk og har over 150.000 følgere på Instagram. De har her udgivet en kogebog med et udvalg af deres populæreste hverdagsretter samt nogle helt nye opskrifter. Fokus i bogen er lette hverdagsopskrifter, der er nemme at følge og kan laves af alle uanset alder eller erfaring med madlavning. Bogen indeholder 100 opskrifter inddelt i morgenmad, frokost & madpakker, bagværk, søde sager, salater & tilbehør, aftensmad og til sidst de søde, men sunde alternativer. Med opskriftsregister.

En virkelig skøn og indbydende kogebog med et væld af lækre opskrifter, både klassiske og mere trendy. Bogens layout er i top med delikate billeder og opskrifter, der er lette at følge. Bogen henvender sig til alle aldre, men vil især tiltale den yngre generation.

Det er oplagt at sammenligne med kogebogen Opskrifter og små glimt af hverdagslykke, som indeholder nogle af de mest populære opskrifter fra bloggen valdemarsro.dk, der også er meget populær. Bogen har opskrifter på lækker og sund mad, som tiltaler de fleste og er lette at lave i en travl hverdag.