Murphy

Beckett's første roman Murphy (1938) er den lettest tilgængelige og er en naturlig introduktion til de senere romaner over samme tema: menneskets nedbrydning. Titelpersonen tilbringer sin tid i denne verden, som han betragter som en kolossal fiasko, med at "udmale sig sin strålende grav og aflæse det stjernebesatte konkave hvælv", indtil han drager den yderste konsekvens af den "selvneddykning i ligegyldighed overfor den tilfældige verdens tilfældigheder", han har valgt for sig selv som den eneste lykke: han vælger døden. Samtidig med at bogen illustrerer, i hvilket omfang Beckett har kunnet acceptere det traditionelle romanmønster, og hvordan hans veje bevæger sig bort fra dette, kan den læses som en parodi på den traditionelle roman; i højere grad end i de senere romaner og på trods af en fundamentalt pessimistisk holdning er den gennemtrængt af en vidunderlig humor. Uffe Harder har som sædvanlig besørget oversættelsen på bedste vis.

Læs hele vurderingen