Den tyskfødte forfatter har med en international karriere som cellist, dirigent og musikformidler været en markant skikkelse i dansk musikliv. I denne bog, der er en samling af artikler, foredrag og essays fra 1984-2005, forsøger han at indkredse betydningen af musik for menneskets fysiske, mentale og åndelige habitus. Han indleder med et citat af Goethe, der siger: "Den der ikke elsker musik fortjener ikke at blive kaldt et menneske; den der blot elsker den er kun et halvt menneske; men den der udøver den er et helt menneske". Denne generalisering prøver forfatteren at sandsynliggøre ved at konsultere en række musikere og musikpædagoger, som han i løbet af sin karriere har arbejdet sammen med, eller som på anden måde har haft betydning for hans egen musikforståelse. Pablo Casals, Sergiu Celibidache, Zoltán Kodály og ikke mindst Rudolf Steiner er bare nogle af de mest prominente inspirationskilder. Som antologi kan det ikke undgås, at bogens argumentation bliver lidt springende, men det ændrer ikke ved, at der er tale om et meget lærd og lidenskabeligt bidrag til den musikteoretiske litteratur. Uden direkte at beskæftige sig med new age musik, ligger mange af hans iagttagelser og konklusioner i tråd med denne genres programerklæringer. Vil interessere musikstuderende og andre, der beskæftiger sig professionelt med musikudøvelse og -formidling.