Det er en lille god bog, der her er udkommet i serien Ny litteratur Den amerikansk/ fransk-canadisk, katolsk opdragede forfatter benytter her sin baggrund til at fortælle om Henry, der vokserop i et fattigt storbymiljø med en arbejdsløs, depressiv far, en storebror, hvis nylige død lægger en skygge over familien, og en mor, som forsøger at holde sammen på det hele. Henry bliver af sinarbejdsgiver, som nærer et uartikuleret had til alle, specielt jøder, repræsenteret ved en gammel KZ-fange, sat i et dilemma, som kan betyde familiens undergang. Sproget, som er lidt gammeldags,underbygger den fremragende miljøbeskrivelse, den latente ondskab og den menneskelighed, der trods alt spirer. Slutningen lægger op til en diskussion om, hvordan mennesket, når det møder ondskabfor ondskabens skyld, kan lade sig presse mod sin natur (ihukommende SS under krigen), men også, hvordan man bekæmper ondskab. Bogen kan læses fra 7. klasse, og den vil kunne indgå i emnesæt ommobning,miljøbeskrivelse, døden, racediskrimination. Forsiden er desværre ikke voldsomt appellerende, men det er en fin, letlæst bog.