Bøger / faglitteratur til børn / undervisningsmaterialer

Musikkens matematik


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. apr. 2010

af

af

Søren Brunbech

d. 28. apr. 2010

Bogen er skrevet med henblik på undervisning af elever i folkeskolens ældste klasser der skal have ekstra udfordringer i enten musik eller matematik. Den vil også kunne anvendes af lærerstuderende og nok også bruges af gymnasieelever med musik og matematik som emne, men den er kun i mindre grad anvendelig uden for undervisningssammenhæng.

Der er meget matematik i musik og de fleste aspekter bliver berørt her. Tilbage fra Pythagoras har man arbejdet med forholdet mellem tal og toner, og på universiteterne i 1600-tallet gik astronomi, musik og matematik op i en højere enhed. Man ser blandt meget andet det matematiske grundlag for den pythagoræiske skala der omkring år 1700 blev erstattet af den tempererede skala. Der er også omtaler af nodernes navne og værdier, af dur og mol, og af kvintcirklen og af tonefrembringelser på strenge- og blæseinstrumenter. Mange illustrationer og anvisninger på forsøg og øvelser.

Hans Buhl Sfærernes harmoni, 2000, er en lille, primært videnskabshistorisk fremstilling af forholdet mellem naturvidenskaben og musikken.

En bog primært rettet mod undervisningen i folkeskolens ældste klasser, der viser de mange sammenhænge der er mellem musik og matematik.