I en alternativ verden hvor næsten alle har superkræfter, bedre kendt som "Quirks", kan et almindeligt teenageliv med skolegang være en daglig kamp for overlevelse. Slut dig til Izuku og de andre elever på U.A. High School og tag del i kampen mod det onde. Fra 10 år.
My hero One's justice 2 er et kampspil. Spillet byder på 40 karakterer fra My Hero Academia universet, der er en japansk manga tegneserie. Kampe mellem karakterene foregår i store arenaer, fx bymiljøer, hvor omgivelserne kan ødelægges i kampene mellem superhelte og superskurke og som sædvanligt i manga kampspil, kan karakterene ofte hoppe eller flyve, så kampene kan foregå på jorden og i luften. Specielle angreb og kombinationer er spillets helt store force. Hver karakter har desuden et par sidekicks, der kan kaldes ind til hjælp. Grafikken er anime-inspireret.
I begrænsede doser er spillet et fornøjeligt kampspil. Men det byder ikke på ret meget andet end endeløse baner med slagsmål mellem karakterer, som kræver, at man kender tegneserien. Der er ikke noget her, som vi ikke allerede har set andre kampspil gøre massevis af gange. Da historien genfortæller en del af mangaen, er den svær at komme ind i uden kendskab til tegneserien. På engelsk. PEGI 12.
Spillet er en "arena fighter" som spillene i Naruto Shippuden - ultimate ninja storm 4Dragonball Z - ultimate tenkaichi (Playstation 4) og Dragonball Z - ultimate tenkaichi (Playstation 3)Spillet er en "arena fighter" som spillene i Naruto Shippuden - ultimate ninja storm 4 (Playstation 4) og (Playstation 3).