Spil / computerspil

My life - riding stables 3


Beskrivelse


I Riding stables 3 skal du drive et stutteri og træne heste. Du kan ride hestene i en lang række konkurrencer for at vinde præmier til at udvide stutteriet. Fra 7 år.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. apr. 2023

af

af

Henrik Schou

d. 21. apr. 2023

I Riding stables 3 skal du drive et stutteri og træne heste. Du kan ride hestene i en lang række konkurrencer for at vinde præmier til at udvide stutteriet. Fra 7 år.

Riding stables 3 er et utroligt simpelt hestespil, der kombinerer forskellige ridediscipliner med minispil og din hest skal passes og plejes. Ved at deltage i konkurrencer kan man tjene nok til at udvide sit stutteri med nye faciliteter eller købe nye heste fra spillets seks hesteracer. Disciplinerne spænder over turneringer i spring, slalom, galop og forskellige typer af terrænløb i landskabet omkring stutteriet. Op til fire spillere kan spille mod hinanden i multiplayer.

Der er ikke meget nyt i Riding stables 3 i forhold til de mange andre hestespil til PS4/PS5. Det mest nyskabende er nok de mange konkurrencer man kan deltage i med sine heste, men det hele bliver lidt ensformigt i længden. Grafikken er simpel, men farverig, men ikke ikke meget pænere end det var på Switch, hvor man måske lettere kunne tilgive den simple grafik. Målgruppen, der nok primært er hestetossede piger, vil nok ikke lade sig genere af hverken simpel grafik eller hakkende animationer. På engelsk. PEGI 3.

Der er kommet en del hestespil de sidste par år, fx Horse Club adventures (Playstation 4), Equestrian Training, Horse Tales og Horse Club Adventures 2. De fleste af disse spil er kombinationer af ridediscipliner og minispil.


Bibliotekernes vurdering

d. 14. apr. 2023

af

af

Henrik Schou

d. 14. apr. 2023

Hvis du altid har drømt om at passe heste og blive en berømt rytter, så har du nu muligheden for at prøve kræfter med en lang række discipliner indenfor hestesporten. Fra 7 år.

I My life - riding stables 3 skaber du din egen rytter og tager til det store staldområde for at vælge en af seks hesteracer. Derefter kan du deltage i turneringer som spring, slalom, galop, tjekpunktsløb og forhindringsbaneløb samt en række andre konkurrencer (jeg er ikke så velbevandret i hestebetvingeri, så de har sikkert nogle smarte navne jeg ikke kender). Mellem konkurrencerne kan man pleje sin hest i en lang række minispil, hvor de skal vaskes, strigles, masseres osv.. Det store stutteri kan løbende udbygges med nye faciliteter, ligesom landskabet kan udforskes på hesteryg.

I forhold til mange andre "hestespil" er det mest på konkurrencesiden at Riding stables 3 formår at bringe lidt nyt til bordet, men der ikke meget nyt under solen. Der er masser af ting at lave, men de er ofte ensformige og grafikken er simpel og under middel - selv på en Switch. Men jeg er sikker på at målgruppen nok skal tage spillet til sig, det gjorde min 9-årige datter i hvert fald. På engelsk. PEGI 3.

Spillet byder på mange af de samme elementer og minispil, som man kunne opleve i Horse Club adventures (Nintendo Switch).