Sammensæt din søgning
Afgræns yderligere
Materialetype
Sprog
Udgivelsesår
Aldersgruppe
d. 12. dec. 2013
af
af
Thomas Tiedje
d. 12. dec. 2013
Han har ikke helt fundet sine ben efter de kokain-sælgende dage i Clipse, den gode Pusha T - men han er godt på vej. Det beviser han på sin første, reelle debut på Kanye Wests GOOD Music-label, der godt kunne blive én af årets mainstream-udgivelser. Kanyes autotune-bidrag og gæstesolister som Kelly Rowland og Kendrick Lamar, er med til at give skiven en glat og laber lyd, men bedst er Pusha når han fortæller sine mørke og grumme historier som på "S.N.I.T.C.H", eller når han napper en enkelt streg til næsen på "Nosetalgia".
d. 21. nov. 2013
af
af
Joachim Kahr Rasmussen
d. 21. nov. 2013
"Hvor bundniveauet på My Name is My Name helt overordnet er faretruende højt, når man ser på det enkelte produktioners single-potentiale, er albumkompositionen som helhed en smule ufokuseret og utroværdig. De mange gæsteoptrædener er i sig selv stærke, og numre som det tilbagelænede vredesudbrud "Nosetalgia" med en sjældent aggressiv Kendrick Lamar og den underspillede "Sweet Serenade" med Chris Brown på vokal er glimrende beviser".
d. 23. dec. 2013
af
af
Simon Lund
d. 23. dec. 2013
"Efter mange år som en del af den gangsterbrutale duo Clipse, der skabte rappens fiktioner med narkoblod på hænderne, solodebuterer 36-årig Pusha T med et årets bedste hiphopalbum. Endda med Kanye West som inspireret producer.Stilen er minimalistisk, spændstig og rå. Lyden er skarp og føles som hoppebolde kastet mod trommehinden. Beatet er koldt og falder som våde lussinger, mens albummets brummende undertone tæller ned til det endelige kollaps. Det er hiphop med sammenknebne øjne og knyttede næver, der slår mod brystet".
d. 25. okt. 2013
af
af
Rune Skyum-Nielsen
d. 25. okt. 2013
"Pusha T har leveret et par dusin gæsteoptrædener på diverse stjerners plader de seneste tre år, og det med god grund. Hans levering dirrer fra en virkelighed, man kun ønsker at være op-og indlevelsesturist i. Kanye West har da også for længst kastet sin kærlighed på Pusha T og udgiver My Name Is My Name på sit selskab. Det borger for lydlækkerierne, som går fra trap ( leveret af Hudson Mohawke) til flødelegering ( ved The Dream) og udligner rapperens største fjende på de længere distancer - monotonien".
