Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Mynthe & Markus


Beskrivelse


14-årige Mynthe er synsk, men det er ikke let at forudse ting, man slet ikke ønsker skal ske. Kan hun være så heldig, at hun tager fejl?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. dec. 2019

af

af

Elisabeth Bennetsen

d. 9. dec. 2019

Mynthe på 14 er en helt almindelig pige og alligevel ikke. For hun er synsk, og det er både en gave og en forbandelse. Især når man kan se noget, man virkelig ikke ønsker skal ske. Spændende bog for dig fra 11 år, som kan lide at læse overnaturlige bøger.

Mynthe får ofte syner om, hvad der kommer til at ske. Det er ikke noget, hun selv kan styre eller egentligt ønsker. For hvordan tackler man at vide ubehagelige ting om sin kæreste eller sin veninde? Mynthe er kæreste med Markus, men hun ser både grimme ting om hans families fremtid og deres eget forhold. Måske er hun så heldig, at hun tager fejl? Men hun opdager også, at nogle bare er ude på at udnytte hendes evner til egen fordel. Det er ikke let at være hende, selv om synskheden også kan være en stor hjælp. Bogen er 4. del i serien, som er skrevet af den kendte og populære forfatter.

Bogen er et troværdigt og spændende mix af helt almindeligt hverdags- og familieliv med skole, forelskelse og skilte forældre parret med Mynthes særlige evne, som ofte skaber flere problemer for hende end fordele. En hurtigt læst bog for dig, der kan lide overnaturlige temaer, uden det bliver alt for uhyggeligt.

En anden paranormal serie for samme aldersgruppe er TankespinderMynthes drøm. Den handler dog om elverpiger Mynthes drømEn anden paranormal serie for samme aldersgruppe er Tankespinder. Den handler dog om elverpiger .