Er du til velskrevet, eksperimenterende poesi, så tag på lingvistisk opdagelsesrejse med disse legesyge naturdigte, som bruger lister til at forbinde det adskilte.
Det er naturen, som er genstand for Birgitte Krogsbølls digte: Fugle, fisk, træer, blomster, mineraler. Missionen kan siges at være, at skabe nye oversigter og forbindelser i naturens virvar - eller, som titlen antyder, at inddele verden i lys og mørke. Der peges på forbindelser mellem ellers adskilte ting som fx "kul" og "kat", mellem "havørred" og "zebrafinke" osv. Hertil bruges listen som en poetisk, dog uvidenskabelig metode: "dobbeltliste: / tre ord med "sten" / og tre dyr de minder om // mursten / egern / skorsten / giraf / gravsten / taipan". Et andet sted er det farven sort, der skaber forbindelser mellem det adskilte, som i dette figurdigt: "kul / kat / olie / blæk / kaviar / lakrids / obisidian / sørgerand / skarnbasse / samvittighed (...)" Der er også mere prosaiske digte, men tonen er den samme: "denne aften er / så novemberskummel / at flagermusene / springer med faldskærme / fra kirketårnet / rotterne har små / neonfarvede tylskørter på (...)". Se fx også www.forfatterweb.dk.
Dejlige, morsomme digte. Side om side med humoren er der også indignation over verdens mørke: "hver gang nogen / taler giftigt / i radio eller tv / knytter min mave / næven (...)".
Den sproglegende stil og interessen for naturen skaber et slægtskab til Eske K. Mathiesen. Lidt længere ude kan man pege på Vagn Steen og fx Kamilla Jørgensen.