Den 23-årige David Falk stikker i 2006 sin 18-årige ekskæreste Cecilie Næblerød ihjel ved den store fastelavnsfest på Hasseris Gymnasium i Aalborg. Kort tid efter tager David sit eget liv, og det er afslutningen på en lang nedtur. Undervejs i forløbet har David prøvet at miste den sikre forankring i sin familie, sin skole, sit nærmiljø og på fodboldholdet. Han er flyttet alene i en lejlighed i Ålborg centrum og har med vennerne gjort livet til én lang fest med masser af hurtige piger. Han har påbegyndt vægttræning med brug af anabolske steroider, har sniffet kokain osv., men stofferne har efterhånden gjort ham uberegnelig og voldelig, og han har mistet de fleste venner. Da han møder den smukke Cecilie, ser hun ud til at blive hans redning. Hun gør det til sit projekt at redde ham ud af misbruget, men der opstår en usund afhængighed mellem dem, som mellem behandler og patient, og da hun til sidst bryder med ham, mister han sit eneste holdepunkt i tilværelsen. Psykologen Hanne Hostrup prøver at forklare, hvorledes det kunne få så tragiske konsekvenser.