Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Mysteriet om de flyvende køer


Beskrivelse


Krimi. Drengedetektiven Kwiatkowski tager på ferie på landet for at slappe lidt af. Men det er som om, nogen prøver at skræmme ham hjem igen. Er der nogen i landsbyen, der har noget at skjule?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. jan. 2005

af

af

Bo Knudsen

d. 11. jan. 2005

Letløbende og letlæst underholdning for de ca. 9-10-årige. 13. bind i serien lægger sig fint i forlængelse af de 12 foregående. Drengedetektiven Kwiatkowski med hang til Carpenters Chewing-Gum og mælk tager på ferie på landet. Tanken om hvad det vil koste at få repareret en nedbrudt computer, har nemlig taget pippet helt fra ham. Ude på gården, hvor han ellers skulle slappe af, er der nogen, der forsøger at skræmme ham hjem, bl.a. med en flyvende ko. Den viser sig dog at være af pap. Kwiatkowski opklarer som sædvanligt mysteriet. Hyggelig parodi på en hårdkogt krimi, hvor det friske sprog og de sjove tegninger i måske højere grad end indholdet bidrager til populariteten. Serien er bl.a. udmærket til de drenge, der ønsker en "rigtig" bog, der både er sjov og har lidt spænding, og som ikke må være for svær. Også dette bind i serien har en indbydende forside.



Informationer og udgaver