Bøger / faglitteratur til børn

Mysteriet om den afskyelige snemand


Beskrivelse


Om mysteriets begyndelse, øjenvidneberetninger, ekspeditioner, forekomstbeviser, spor fra fortiden, sandhed eller falskneri, Nordamerikas og Asiens afskyelige snemænd samt konklusion.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. maj 2000

af

af

Per Drustrup Larsen

d. 2. maj 2000

Bogen er en kort introduktion til historierne om den afskyelige snemand (alias yetien) og flere beretninger om tilsvarende iagttagelser i især Himalaya og USA. I kulørte og grafisk forvirrende opslag med korte tekster og få illustrationer beskrives de menneskelige væsner i overstørrelse. Samtidig bruges emnet til ultrakort at forklare om videnskabelige teknikker for at vise, hvad der kunne få videnskaben til at acceptere eksistensen af "afskyelige snemænd", men det vigtigste er at fortælle om dyret/mennesket. Det sker i et opslag pr. emne i form af flere øjenvidneberetninger, overleveringer, fund af fodspor og mulige fotos. Teksten afvejer hver historie med et på den ene og på den anden side, og konklusionen på, om yetier findes, er i bogen et stor ? med opfordring til selv at tage stilling. Afskyelige snemænd er tidligere set i Den afskyelige snemand og andre uhyrer (1999), Mysteriet om den afskyelige snemand (1988), der er sværere at læse, samt flere andre bøger, hvor væsnet er med i afsnit. Denne nye bog tilføjer ikke væsentligt nyt. Det er stort set de samme illustrationer og beretninger i bøgerne. Formidlingsformen er målrettet til børn fra ca. 10 år, der hvis de er interesserede i emnet eller skal lave en opgave vil kunne få lige så god hjælp i de øvrige bøger.


Bibliotekernes vurdering

d. 2. maj 2000

af

af

Knud Stadelund (skole)

d. 2. maj 2000

Denne nye fagbog i serien om mysterier sætter fokus på "Den afskyelige snemand". Bogen indeholder bl.a. øjenvideneberetninger, afsnit om sherpaerne og Himalaya, yetien, spor fra fortiden, Bigfoot i USA, Sasquatch fra Canada samt Orang pendek fra Sumatra. Bagest i bogen er der ordliste og register. Det er en saglig og informativ bog, der dels lægger op til selvstændig stillingtagen og dels giver eksempler på brug af videnskabelige metoder i efterforskningen. Den har et friskt layout, hvor teksten, der er placeret på forskelligfarvet baggrund, kan selvlæses fra 5.-6. kl. De mange illustrationer består af tegninger og fotos i både s/h og farver. Skolebibliotekerne har bøger om emnet, bl.a. Den afskyelige snemand, 1988. Der er i sagens natur en høj grad af emneoverlapning med den foreliggende, men de to titler kan udmærket supplere hinanden på grund af deres lidt forskellige indgangsvinkel til emnet. Den kan anvendes til selvstændig læsning og til evt. opgaveskrivning fra 5.-6. klassetrin.



Informationer og udgaver