Bøger / skønlitteratur til børn / krimi

Mysteriet om teaterkatten


Beskrivelse


Teaterdirektøren i Peterswood bliver fundet bedøvet og teatrets pengeskab tømt. Politibetjent Goon er sikker på, han ved hvem forbryderen er, men Larry, Daisy, Pip, Bets og Tykke beviser noget andet.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Erik Godske (skole)

d. 18. dec. 2018

Trivi-krimi skåret over samme læst som Mysteriet om det skjulte hus og nr. 3 i serien "Mysteriebøgerne". Her er det ikke betjent Goon's nevø, men hans ferieafløser, de fem børn beslutter sigtil at drille, hvorefter de kastes ind i et ægte "mysterium" om et pengetyveri fra en teaterdirektør. Ingen vil være i tvivl om, at betjent Goon's mistænkte er komplet uskyldige, og at de fem børnfinder den rigtige tyv, mens betjenten står tilbage med en lang næse. Der sker som i alle disse bøger hele tiden noget, og mange børn vil finde dem spændende. Se i øvrigt udtalelsen til seriens nr.2. Forsidebilledet er teknisk veltegnet, glansbilledagtigt og komplet udtryksløst.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Peter Søvad (børn)

d. 18. dec. 2018

Den danske 1. udgave kom i 1969. Denne udgave er identisk med 1. udgave bortset fra få, betydningsløse sproglige rettelser. Hovedpersoner: 5 børn, en hund og betjent Goon. Sidstnævnte rejserbort og afløses af betjent Pippin. For at drille denne lægger børnene spor ud til en ikke-eksisterende forbrydelse. Da der sker en virkelig forbrydelse, kommer Goon hjem. Mens han koncentrerer sigom de falske spor og derved kommer til at mistænke og arrestere 2 uskyldige personer, arbejder børnene sammen med Pippin og finder den virkelige skyldige. Handlingen er - specielt i detaljerne -temmelig usandsynlig. Blytons begrebsverden er så firkantet og ligger så langt fra virkeligheden, at man - og hermed også mange børn, tror jeg - nægter at tro på den. T udpræget gradtriviallitteratur. Kan læses fra 10-11 år.