Bøger / faglitteratur / biografier

Myterne og Picasso


Beskrivelse


En poetisk fremstilling af myterne om Pablo Picassos person og kunstneriske virke.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. mar. 2014

af

af

Allan Thomsen Volhøj

d. 31. mar. 2014

Til interesserede i kunstneren Pablo Picasso. En poetisk fremstilling af myterne om Pablo Picassos person og kunstneriske virke.

Myterne og historierne om den lavstammede kunstner, Pablo Picasso, med de intense øjne er mange, i denne bog af Leif Dalgaard bliver der løftet sløret for nogle af dem. Dalgaard har før skrevet flere korte bøger om forskellige kunstnere og personligheder. Sproget i bogen er poetisk og i små bidder får man præsenteret historierne om Picasso. "Picasso var som et pendul med sin kunst. Et ur med en taktfast rytme. Med en tid der passer sig selv op. En farve der slår. Hvis uret engang skulle gå i stå var der også råd for det. For Picasso kunne omstille sig. Han omskrev tiden til sin egen." Det poetiske og lidt kryptiske sprog, gør at bogen ikke er for alle og enhver, man skal have et vist kendskab til kunst og til Picasso, for at kunne navigere i sproget. Bogen har et par billeder.

Man kan nemt finde mere dybtgående og læsværdige bøger om Pablo Picasso end Dalgaards, fx Picasso - fred & frihed fra 2011, og Pablo Picasso : 1881-1973 : vort århundredes geni.

En slags poetisk faglitteratur, der har en meget smal målgruppe, og ikke vil trække mange udlån.