Når guderne synger

Lille roman om et kort og dramatisk kvindeliv, bygget op omkring en autentisk dom fra 1839. Her blev en 16-årig pige idømt dødsstraf for blodskam med sin stedfar; hun begyndte at se både engle og Jomfru Maria, blev benådet og døde på en galeanstalt efter en tid som frigivet. Historien bevæger sig mellem modpoler – afstumpethed og snæversyn over for følsomhed og visioner, lys over for mørke etc., ligesom fortælleformen skiftevis er nøgtern og poetisk. BS mestrer begge dele og skriver en fortættet, præcis og tilsyneladende enkel prosa, der både giver et indtryk af datidens Danmark og mod bogens slutning et mere alment billede af smerten og en vej til at komme overens med den. Selve sagen er set fra vor tid ubegribelig, uden juridisk logik, og kan kun give læseren sympati for pigen; efterhånden nærmer historien om den synske bondepige, der er englegod, smuk og kunstnerisk begavet sig dog helgenindebeskrivelsen, hvor der ikke rigtigt er plads til flerdimensionalitet. Fra pigens fødsel som et alt for anderledes barn og til hendes vej ind i den såkaldte galskab – en indre verden af tro, skønhed og næstekærlighed – er det på mange måder en fascinerende kvindeskildring, en historisk roman der både er poetisk og ramt realistisk.

Læs hele vurderingen