Den foreliggende bog i Polo-serien handler om følesansen. Læseren præsenteres indledningsvis for to blinde børn, Rasmus i 2.-3. kl. og Lotte i 9. kl. Vi hører om deres dagligdag og om hvilkehjælpemidler, der står til rådighed for dem, både i og uden for skolen. Blindes evne til at udvikle de øvrige sanser omtales, og et afsnit er helliget Lottes nye førerhund, Tom, og de opgaver, denkan løse. Endvidere berøres Lottes situation efter 9. kl. vedr. jobønsker og uddannelses- og erhvervsvalg. Der informeres om de forskellige elementer, der indgår i følesansen hos både mennesker ogdyr, og der er et beroligende afsnit om bedøvelse i relation til f.eks. tandlægebehandling. Bagest i bogen er der et leksikonafsnit, hvor bl.a. Brailles alfabet er aftrykt. Der behandles mangerelevante og væsentlige aspekter på de 32 sider, og man kommer godt rundt om emnet. Bogen har seriens sædvanlige og tiltalende lay-out. De mange fotos i farver belyser emnet godt. Den to-spaltedetekst, hvor enkelte order stavelsesdelt, kan læses fra 2.-3. kl. Bogen kan anvendes til selvstændig læsning fra 2.-3. klasse og er velegnet til at indgå i et emne om handicap og i den førsteorienteringsundervisning.