Hvor tit ser man en hund som en af hovedpersonerne i en voksenroman? Det er tilfældet i dette brag af en Koontz-roman, der er fyldt med spænding, action og en overstrømmende humor, hvor hunden kommer til sin ret. Tre parallelle handlinger spindes efterhånden ind i hinanden, for at løbe sammen i den sidste ende, men i centrum står den handicappede pige, Leilani, hvis far, en gal UFO-freak og massemorder, har planlagt at myrde sit barn på hendes 10-års fødseldag. Det forhindrer den unge Michelina, hendes nabo, i første omgang, og en vild jagt gennem USA følger, hvor den mystiske dreng på flugt fra onde kræfter, sammen med hunden Trofaste Gule, møder dem på en campingplads, og så går det først rigtigt løs, med en dramatisk og spændende afslutning, hvor en forvirret detektiv, som har kredset gennem romanens væv af handlinger, spiller en afgørende rolle. En dejlig, livsbekræftende roman, langt fra Koontz' mere mystiske bøger, her er ingen monstre, eller næsten ikke, men et væsen fra galaksen er dog en vigtig bestanddel af handlingen, så helt har Koontz ikke sluppet grebet.