Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Nadias kamp

Del 1 af Nadia-serien

Beskrivelse


Nadia bliver mobbet i skolen, og Kent er for tyk. Kent er sjov og Nadias nye ven. Sammen med de andre på holdet lærer de at løbetræne, spise sundt, tale om følelser, og de støtter hinanden. Alle på julemærkehjemmet arbejder benhårdt med sig selv.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. juli 2016

af

af

Lisbeth Thue Hansen

d. 7. juli 2016

Læs om Nadia og hendes nye venner på julemærkehjemmet. For alle børn fra 8 år.

Bogen giver et indblik i, hvad Nadia oplever på et julemærkehjem. Nadia bliver mobbet i skolen, og hun har haft problemer med de andre piger i klassen siden hendes bedste veninde rejste. Kent er for tyk, men han er sjov og bliver Nadias nye ven. Sammen med de andre på holdet lærer de at løbetræne, spise sundt, tale om følelser, og støtte hinanden med at opbygge den manglende selvtillid. Nadia skriver, på opfordring fra Kent og gruppen, et brev til klassen, hvori hun fortæller, hvordan hun oplever at blive drillet. Alle arbejder med at blive stærkere. En dag fortæller læreren, at der er kommet et brev fra Kongehuset. Kronprinsesse Mary, der er protektor for julemærkefonden, vil gerne besøge hjemmet og skolen. Nadia og Kent bliver udvalgt til at tale alene med Mary. Omslaget er hardback, og viser Nadia og Kent på løbetur. Bogen er 1. titel i forlagets "Nadia-serien". Lix 14.

Bogens omslag af Kirsten Raagaard og en velskreven tekst af Jørn Jensen med et medrivende indhold, gør bogen attraktiv. På en ukompliceret facon fortæller forfatteren, hvor svært det kan være, når man er overvægtig eller udenfor fællesskabet.Teksten er sat med en letlæselig typografi.

Nu er det min tur - Frederik er for tyk er en billed- og samtalebog med samme emne.