Gennem sine to store manifester fra 1924 og 1930 gav Breton, surrealismens åndelige leder, den revolterende bevægelse mål og retning. Breton, som vel først og fremmest var lyriker ogteoretiker, fik udgivet Nadja i 28, men det er en revideret udgave fra 64, der ligger til grund for Uffe Harders sikre fordanskning. Nadja foregår i parisiske miljøer og giver et glimrende billedeaf surrealisternes liv og færden - rent bogstaveligt ledsages teksten af mange illustrationer - men er dog først og fremmest en slags antiroman i dagsbogform om Bretons venskab med en tiltrækkende,mystisk kvinde, som åbner hans øjne for tilværelsens mangfoldighed og heler hans splittelse mellem fantasi og hverdag i hvad man kunne kalde virkelighedens surrealitet. Nadja betragtes som et afsurrealismens hovedværker, fordi man her finder 1924-manifestets teorier ført ud i praksis, og selv om bogen virker en smule bedaget og forvirrende, er det fint, at Klitrose har bragt den tiltorvs. Men på bibliotekerne vildens publikum selvsagt være begrænset.