Jytte Borberg debuterede i 1968 med Vindebroen, en samling noveller der demonstrerede et vist talent for at afdække små, tilsyneladende ubetydelige tildragelser i hverdagen, men dog præget af en stor afhængighed i forbilleder. I sin nye bog, der nærmest må betegnes som en roman, opbygget af skitseagtige episoder, er hun stadig påvirket af andre modernister, ikke mindst Peter Seeberg, men hun er langtfra uden selvstændighed eller artistisk fornemmelse. Nældefeber skildrer en række personer, der alle på grund af tilfældigheder de ikke selv er herre over bliver afhængige af hverandre. Den indeholder en del skrappe ingredienser, bl. a. et mord til slut, men Jytte Borberg arbejder helt på det indre plan uden løsninger og uden anden intrige end tilfældighedernes vilkårlige spil.