Musik

Nærvær & pause


Beskrivelse


Om hvordan man kan være nærværende i sit arbejde, også selvom der er travlt, og derigennem styrke sin personlige og professionelle gennemslagskraft.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. nov. 2011

af

af

Grethe Lorentzen

d. 2. nov. 2011

En lille lækker introduktion til besluttet nærvær i arbejdslivet og nærværs-pauser til fortravlede M/K'ere, der mangler fokus og opmærksomhed på arbejdet. Medfølgende cd med gode meditationer og musikalske pauser kan bruges uafhængigt af en arbejdsrelation.

Anne Windfeldt er forfatter, foredragsholder og BA i pædagogik med flere års erfaring i at arbejde med bl.a. trivsel på arbejdspladsen og personlig udvikling. Hun har stået bag programserien "Mindbreak" på DR's P4. Denne udgivelse er inspireret af Windfeldts arbejde i virksomheder og med "Mindbreak". Bogen handler om at være nærværende og opmærksom i arbejdslivet trods travlhed, og om at bruge pausen som et redskab til at skærpe fokus. Den har karakter af en mini-intro til bevidst nærvær i arbejdslivet og en inspiration til det besluttende nærvær, som fremmer arbejdsglæde og fokus. Den medfølgende cd indeholder guidede meditationer med temaerne krop, følelser og tanker, vekslende med klassiske og melodiske musikstykker og lydlandskaber med fugle- og havlyde.

Windfeldt udgiver samtidig Har du travlt? Så hold pause, ligeledes med meditations-cd, som drejer sig om overskud til at håndtere et travlt arbejdsliv. Pausens kraft : sådan tanker du op, 2010, uden meditations-cd, men med tekstlige instruktioner, kan bruges alternativt til denne udgivelse.

En lækker intro i coffee table layout til nærvær i et fortravlet arbejdsliv, med god meditations- og musikalsk pause-cd. Bog og cd er velegnet til de travle, som ikke har tid til at læse.