Film / nonfiktion

Nak & æd


Beskrivelse


I en række programmer drager jægeren Jørgen Skouboe og kokken Nikolaj Kirk ud i den danske natur. Deres mission er klar: Jørgen skal nakke et dyr og Nikolaj skal tilberede kødet over åben ild med tilbehør fra den danske flora.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. aug. 2012

af

af

Ellen Skall Sørensen

d. 29. aug. 2012

Der er mange potentielle seere til den populære DR2 serie: naturelskere, jægere og (amatør)kokke.

Naturmanden Jørgen Skouboe og kokken Nikolaj Kirk bliver i serien sendt ud i naturen. Her skal Jørgen "nakke" et dyr, som Nikolaj skal tilberede over åben ild. Programmerne er optaget forskellige steder i den danske natur, og som hjælper deltager hver gang en lokalkendt. Hvis det ikke lykkes for Jørgen at nedlægge det planlagte dyr, har han som reserve medbragt noget allerede nedlagt og knap så appetitligt, fx en krage eller en måge. Tilbehøret til maden er dels medbragt, dels finder Skouboe og Kirk ingredienser som enebær, fattigmandspeber eller tang på lokaliteten. Filmene stråler af entusiasme i forhold til naturen, jagt og madlavning, og oser af mandehørm "dig, mig og et dødt svin". Filmene er optaget med håndholdt kamera. Første sæson blev vist på DR2 i 2010.

Filmen kan sammenlignes med fx Spise med Price, der også viser, hvordan man kan fremstille dejlige måltider - dog uden at kokkene "nakker" selv. Nikolaj Kirk er forfatter til en række kogebøger.

Jeg var virkelig fascineret af filmene, hvor Jørgen Skouboe og Nikolaj Kirk drager ud i den danske natur for at nedlægge et dyr og derefter tilberede det over åben ild.



Informationer og udgaver