Bøger / faglitteratur til børn

Nam-nam!


Beskrivelse


Billedbog om fødekæden eller det biologiske kredsløb. En lille spire bliver spist af en larve, som igen spises af en fårekylling, som igen spises af et dyr osv., indtil en død ræv giver næring til en ny lille spire.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. aug. 1997

af

af

Ole Frøslev Christensen (skole)

d. 4. aug. 1997

Morsom og uhøjtidelig billedbog om fødekæden, eller rettere det biologiske kredsløb, for historien ender hvor den begynder: med en lille grøn spire, som får sin næring af de nedbrudte rester af den døde ræv, som blev sidste led i den kæde, der startede med, at en larve gnaskede en lille grøn spire i sig. Vi kan altså begynde forfra med den variation, at spiren kunne være en kornspire, og at søde børn kunne blive det næste led i kæden. Illustrationerne er festlige og farveglade. Som titlen antyder drejer det sig jo netop om at guffe livretter i sig. Som billederne er teksten også ganske enkel. Nogle få linier med et morsomt præg af remse bringer historien videre, medens et par bølgede og bugtede tekstlinier giver lidt biologisk basisviden. Fint suppleret med en nyttig ordliste, som den voksne oplæser kan bruge, hvis hun vil være sikker på en korrekt og let forståelig forklaring på begreberne. Trods den enkle form er bogens informationsniveau forbavsende. Velegnet til oplæsning, snak, hygge og grundlæggende biologi i indskolingen. Det sprælske makkerpar kendes fra billedbøger om krop, forplantning og vandets kredsløb.



Informationer og udgaver