Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Nanas mobil


Beskrivelse


Nanas ny mobil kan tage fotos. Silas og Nana tager billeder af en blå viol, en gul bi og en myg, der sidder på Silas' ben. Da de ser en fugl, ved de ikke, om det er en gås eller en fasan. Nana skriver en sms og sender et foto til mor, der kan svare. Nana ler og sender et foto af de 2 og spørger, om det er en gås.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. maj 2012

af

af

Lisbeth Thue Hansen

d. 25. maj 2012

To små letlæselige historier om Nana og Silas i serien Lydret ps. Let-tal 11/ lix 4, fra 6 år/ 0.-1. klasse.

Bøgerne er velskrevne og læsepædagogisk bearbejdede af Jørn Jensen. Illustrationerne har Mette-Kirstine Bak, hende fra Mor, tegnet. Det er et flot samarbejde, hvor den letlæste tekst bliver udvidet af de mange sjove og farverige illustrationer. Teksten, der består af helsætninger og en del dialog, er sat med god luft mellem linjerne i korte overskuelige afsnit. 62 % af ordene er lydrette. Nana og Silas er bedste venner. Nana har fået ny mobil. Silas' er gammel. Nanas mobil kan tage fotos, og børnene leger og tager billeder af en blå viol, en gul bi og en myg, der sidder på Silas' ben. Da de ser en fugl, er de uenige, om det er en gås eller en fasan. Det er lige før, de bliver uvenner, men Nana er kvik. Hun skriver en sms og sender et foto til mor, der kan svare. Nana ler og sender også et foto af de to venner og spørger mor, om det er en gås. I Nana og Silas på kælk leger og kælker de to i den ny sne. Silas trækker kælken med Nana på. Det er sjovt. Nana ler, men det går for stærkt, og de vælter. De kommer til isen, og Silas og Nana smider grus og salt. De griner og Silas synger og pjatter. Da Nana vil trække Silas, er der så meget grus, at han må vente med en kælketur.

Fra samme serie kender vi bøgerne om Emil og Luna.

Letlæselige bøger i dansk kvalitet når det er bedst. Sjov læsetræning for børn der netop har knækket læsekoden.